I forårets spæde start møder man bukken i sin spraglet pels og med endnu ufejet opsats - i bast.
Skovbundens flora er et kapitel for sig.
Rådyrets ynde i al sin pragt.
Bemærk tægerne på råens hals og kæbe.
En flot morgen i starten af maj, står han pludselig på lysningen, som man kan ønske sig. Modlyset giver et dejligt spil i hans krop og kontrasterne til den smukke bøgeskov er fantastisk smuk.
Denne buk er identisk med bukken der på et foto længere nede beslår råen.
På engen syd for højskoven stod råen det meste af foråret.
Ofte var hun forbavsende rolig nå hun gik der, men denne morgen gav hun højlydt sin utilfredshed til kende.
Hun smælede i mange minutter, før hun faldt til ro og begyndte at esse igen.
Pludselig høres kaldet - rålammet kalder på råen, lyden er klar og tydelig.
Det er lagt af i skovbunden og flytter sig ikke uanset hvad der nærmer sig.
Alle har set en skrubtusse - men hvor mange har lagt mærke til dens flotte farver?
Prøver man at lokke på råen i brunsttiden, er der stor sandsynlighed for at både rå og buk kommer meget tæt på.
I brunsten følger bukken konstant råen, han slipper hende ikke af syne og hans drifter sætter hans naturlige og sky sanser til side.
Pludselig er de der. Deres parringsleg er spændende observation og deres farvepragt fantastisk.
Rådyrenes brunst er spændende at følge. Forspillet kan strække sig over mange timer og når først det lykkes for bukken parre han råen mange gange.
Naturen har mange ansigter og i starten af efteråret ser man nogle af de smukkeste svampe i de danske skove.
Dåhjorten en efterårsdag, kort tid før brunsten starter.
Den lavt stående sol kombineret med løvfald i oktober er måske den smukkeste tid på året?
Fiskehejren siddende på en sten ved fjorden, i det tidlige morgenlys en novemberdag.
Dåhjorten fanget midt i sin rudel af dåer. Brunsten er i gang og de mindre hjorte der befinder sig i yderkanten af rudlen bliver konstant "sat på porten".
På en stille dag høre man tydeligt dåhjortens bøvsende brunst lyde og med lidt øvelse kan man trække ham tæt på. Der tolereres ikke andre hjorte og han er derfor altid vågen og den beskyttende pladshjort.
Minken i den fri natur er den rene dræber, hvorfor den også er eftertragtet. Charmerende er den nu alligevel og her fanget en sen november dag, hvor frosten havde sat sit præg på landskabet.
Nogle dage ser man mange og andre dage slet ingen.
Et egern kan man ofte komme meget tæt på, de er sjove og spændende at betragte.
Kronhjorten er den største af vore hjorte. Denne kom ret tæt på, før det gik op for den at der var "tilskuer".
Kronhinderne er yderst opmærksomme og sjældent står de alene i brunsten.
Kronhjorten efter brunsten, hvor han er udmagret og træt. Den vandre alene rundt og restituerer sig.
Brunnakker over fjorden en tidlig morgen i november. Fantastisk smukke ænder der på denne tid af året kan ses i store flokke.
Efteråret er kommet og rådyrenes smukke sommerdragt skiftes til den grå og tætte vinterpels.
Den sidste dag i november er grå og tåget.
Sidst på dagen stå råen med sine lam på bakketoppen, i det aftagende lys.
