Gallerier

Grævling - billeder af Grævling
Motorcross - billeder fra Hjørring Motorsports stævne på banen i Sønderskov 13.5.2010. 2. afdeling af DM (A)
Rådyr - billeder af rådyr i alle tænkelige situationer (opdateret juli 09)
Rådyrenes Brunst Har brugt megen tid på at følge rådyrenes brunst i perioden juli-august. Spændende skue at betragte bukke og råen i deres brunstspil. Råen er kun modtagelig i ét døgn og i dette følger han hende konstant, samtidig med at han bruger megen energi på at holde hende præcist på sit eget revir. Kommer der andre bukke til, viser han sin position som revirets hersker og driver dem for fuld kraft ud derfra. Ind imellem har han rigtig travlt, da der i yderområderne kan findes mindre bukke der også har lyst til at forsøge sig med ”produktion” af næste års afkom.
Bukken bag Birkelund - en fotohistorie fra en Bukkejagt den 24. maj 2008
Livet i og ved rævegraven (19.5.09) De seks rævehvalpe der findes i og udenfor rævegraven, er yderst charmerende. I går sad jeg i mere end to timer i den våde mose i håb om at få en "skud" af dem, men måtte opgive da jeg til sidst var så våd og forfrosen at jeg bare skulle hjem. Da jeg kørte fra stedet, kunne jeg se over til graven og da var de ude - så lidt mere tålmodighed og den havde været hjemme. Ud igen til aften, for øvrigt var vejret også meget bedre. Denne gang ny strategi. Lang tur rundt om engen og de sidste 50 meter i ren kampsoldat stil. Helt ned på maven og få centimeter af gangen. Ca. 5 meter fra hullet lagde jeg mig klar. Længere fremme, ca. 40 meter, endnu et hul, hvor der lå tre hvalpe og sov - meget længe. Mod slutningen fik jeg kontakt, da der kom to hvalpe frem i hullet nær mig. En rigtig fin aften og en super oplevelse.
Jagt
Vildsvin en fotohistorie fra en efterårs tur til Sverige oktober 2009 Torsdag morgen tumler vi ud af vores senge da uret ringer kl. 6. Termometeret siger frost og ja der er koldt. Vi har en lang gå tur foran os for at nå frem til vores bestemmelsessted - majsen hvor vildsvinene opholder sig fra mørkets frembrud til næste dags spinkle morgenlys bryder frem. Frosten gør at vores vandring over den sorte pløjemark er besværlig og samtidig med at vi skal frem uden svinene bliver opmærksomme på os tager det tid. Kl. 07.20 er vi fremme og får os placeret i kanten af majsmarken og med front mod skoven. Det er stadig tusmørkt, men vi kan ane skoven og markerne omkring os. Majsens visne stængler taler der eget sprog i vinden og andet høres stort set ikke og dog for pludselig høre vi svinene inde bag os, er par grynt og lidt skrig. Vi siger intet, men forholder os helt rolige. Pludselig træder en stor So ud af majsen, ca. 50 meter til venstre for hvor vi sidder. Hun står stille og sikre et kort øjeblik og bevæger sig derefter hurtigt ud på marken. Efter hende følger en rotte af mindre svin. De har retning mod skoven. På 90 meters afstand råber jeg dem an. Skytten, min far, er allerede nede på knæ og finder hurtigt et svin som han holder til - da de et kort øjeblik stopper op . I skuddet tegner det kraftigt og skiller sig hurtigt ud, hvorefter den ruller rundt. Det viser sig at være en ca. 1 år gammel Galt på ca. 60 kg.. Dagen efter forsøger vi igen, samme taktik, samme sted, men nu fremme kl. 06.50. Kort efter kommer der råvildt ud af majsen, lidt længere til venstre end der hvor Soen kom i går. De står og sikre inden de vender tilbage til majsen. Næsten samtidigt ser jeg en stor sort skygge længere ude til venstre, trække ud over marken. I kikkerten ser jeg at det er en Orne, en stor en af slagsen, og den har retning mod skoven. Hurtigt får min far sig gjort klar og da der er kuglefang lader han skuddet gå - afstanden er 125-130 meter. Vi høre begge kuglen slå i det store dyr (9,7 grams kugle), der dog ikke viser nogen reaktion. Den vender blot rundt og traver tilbage til majsen uden chance for flere skud. Nu er gode råd dyre. Vores erfaring med Vildsvin er lig nul, men vi ved dog hvor farlige de kan være, hvis de er anskudte. Vi beslutter os for at vente en times tid inden vi går frem for at se efter skudtegn og med denne tid får vi også lyse at arbejde med. Kort efter begynder majsen igen at grynte og hyle og spændingen stiger, kommer der mon flere? Men nej de andre Svin har åbenbart luret os, for vi ser ikke flere. Efter 45 min. venten er spændingen nu så stor at vi ikke kan vente længere - vi må frem og se hvad der er af skudtegn. Til vores store skuffelse finder vi intet, trods én times søgen. Ingen hår, intet blod, bare intet. Vi går til kanten af majsen, men så heller ikke længere - vi tør ganske enkelt ikke. Vi beslutter os for at gå hjem til huset og berette hændelsen for vores vært. Han giver os medhold i at vi ikke skal bevæge os ind i majsen, men vælger at kontakte naboen som oplyser at vi kan gøre som vi har lyst - jo tak et godt tilbud, men.... Vi beslutter at lade dagen gå og vente til den efterfølgende dag, hvor det desværre regner kraftigt fra morgenstunden. Over middag er vi i majsen og søger nu frem og tilbage i rækkerne uden held. Inde i marken ser vi de betydelige skader Svinene forsager i og på markerne. Områder så store som halve fodboldbaner er lagt ned og totalt rippet for majskobler/stængler. Lidt slukøret stopper vi eftersøgninger og står udenfor marken og snakker, da vi får øje på en dyb grøft ned langs siden af majsmarken. Vi beslutter os for en tur ned langs denne og efter 60 meters gang finder vi den store Orne liggende. Glæden er stor og vi jubler begge over fundet og ikke mindst dyrets størrelse. Vi to mand har vores problemer med at få den rykket op at grøften, men med sved på panden og smerter i ryggen lykkes det. Ornen er ca. 160 cm lang, ca. 90 cm høj og anslået vægt 150 kg. Ved gennemgang af dyret var det umuligt at finde indgangshullet....
Fasaner Fasaner i smukke farver og i situationer som vi ikke ser så ofte ser dem i.
Krondyr
Brunsthjort Oktober - Natten er nu lys da månen er fremme og temperaturen har tillige sænket sig, så forudsætning for Krondyr i brunst burde være til stede. Jeg har et godt stykke vej fra bilen og frem til området hvor jeg tror der står en rudel Krondyr. Næsten fremme ved den store lysning høre jeg pludselig hjortens brøl og må tilstå at adrelinen straks begynder at pumpe rundt i kroppen. Jeg vælger en anden strategi end min oprindelige, da jeg fornemmer at vinden ikke er perfekt i forhold til deres placering. Kommer hurtigt lidt øst om dyrene som desværre i mellemtiden er trukket længere ud på lysningen og afstanden er nu ca. 250 meter. Jeg sætter mig og skyder lidt billeder trods den lange afstand. Efter få min. trækker rudlen ind i højskoven. Jeg har en fornemmelse af hvor de skal hen og bevæger mig meget hurtigt ud på en lange tur for at komme frem til stedet, inden dyrene og med mulighed for at få mig placeret korrekt. Fremme på lysningen er der intet at se og jeg sætter mig lidt højt i kanten af højskoven. Efter 45 min. uden resultat prøver jeg at lokke på hjorten og får straks svar. Prøver igen med samme resultat. Kort efter kan jeg høre hjorten komme imod mig, men da han kommer på bagsiden af forhøjningen hvor jeg sidder, kan jeg ikke se ham. Kan fornemme på hans brøl at han bare kommer nærmere og nærmere. Prøver at lokke en sidste gang, hvilket jeg nok ikke skulle have gjort – for i løbet af ingen tid står han direkte foran mig – afstanden er max 10 meter og han ser bestemt ikke venlig ud. Når et hurtigt billede og heldigvis får klikket ham gjort opmærksom på det ”unormale” i skovbunden. Får efterfølgende sat nogle skud ind inden han fortrækker.
Duehøgens jagt på fasankokken med Kronhjorten som tilskuer (14.5.09) Midt i skoven findes der en mindre lysning, hvis grønne kløver er omkranset af skovens høje træer. Fra en lille bakketop er vi to mand, der er i gang med at ”skyde” på skovens Kæmper – kronhjortene. Samtidig med at hjortene er fremme på lysningen, har fasankokken travlt med at fortælle andre kokke, at her hersker han. Jeg ligger fladt på maven med mit 500 mm, håndholdt. Pludselig kommer der en Duehøg flyvende ind fra højre og jeg når lige at se den slår fasankokken. Må hurtigt ændre min vinkel så jeg kan forevige dette fantastiske skue. Afstanden er ca. 125 meter, så lige i overkanten af hvad man kan forlange af mit isenkram. Fasankokken kæmper for sit liv, dens fjer står omkring kroppen af den, i en stor sky. Høgen har sit hyr med at få hold på kokken, men det lykkes. En af skovens hjorte har fulgt slagets gang og bliver nu rigtig nysgerrig og går helt tæt på jægeren der sidder med sit bytte. På et tidspunkt så tæt på at høgen føler sig presset og derfor er nød til at lette fra fasanen. Fasanen ser så sit snit til at løbe, men stærkt skadet som den åbenbart er når den ikke langt før høgen igen er over den. Trods den manglende kvalitet en fantastisk oplevelse der kun stod på et ganske øjeblik.
Blomster - Flora
Makro Selv de små skabninger i naturen er spændende - i sær når man kommer rigtig tæt på.
Isfugl
Skægmejser
Fugle
Rovfugle
Kenya - billeder fra en ferie i Kenya - 2007
Svampe, bær m.m.