| Pia skriver følgende om Sepp (29. september
2008):
Det går RIGTIG godt
med Sepp. Han er virkelig et pragteksemplar.
For det første
vokser han sig rigtig stor og smuk – han er den gladeste dreng man kan
tænke sig – han er fuld af fart og er bare så behage syg at han er nem
at lære hvad som helst .
Schweisshundeforeningen holdt sommerarrangement i dit nabolag her i
sommer – ved Uggerby plantage v/Hirtshals. Vi, Sepp og jeg, deltog i
arrangementet som varede fra d. 22. – 24. august og vi havde planlagt at
vi ville omkring dig på hjemvejen. Men jeg havde ladet mig fortælle at
en hundehvalp under 9 mdr kan kende sin tidligere ”familie”, så det
ville blive det samme at fjerne ham én gang til, så det droppede vi.
Men jeg kan
fortælle dig at alle indenfor schweisshundeforeningen nu kender Sepp.
Som du ved, vil jeg gerne på sigt have ham registreret i
Schweissregistret, og ville bruge denne forlængede weekend på at få ham
”testet”, om evnerne er der. OG DET ER DE .Sepp var den yngste deltager,
og uden nogen vidste hvad vi tidligere havde prøvet kræfter med, blev vi
sat sammen med en registreret fører som skulle lave en eftersøgning med
Sepp og mig.
Vi fik at vide, at
det var en påkørsel efter mørkets frembrud på et stykke vej hvor føreren
af bilen ikke havde set til hvilken side dyret var løbet. Det eneste vi
ville finde på påkørselsstedet var en papkasse som han havde placeret
for at kunne finde stedet igen.
Altså, vi kørte
derud og besigtigede stedet – Sepp tog efter kort søg i vejkanten en
fært op og ville ind i skoven et bestemt sted. ”Nej nej, sagde jeg og
holdt lidt igen, prøv igen Sepp. Det gjorde jeg 2 gange, fordi jeg
syntes han var mere interesseret i et hul i jorden kort fra stien han
ville ind på. Så kom sporlæggeren, som havde stået længere nede af vejen
for at følge starten, og spurgte hvorfor det var, at jeg ikke ville lade
min hund gå ind der? Øhhhhh, sagde jeg det ved jeg ikke rigtig, men jeg
tror han er interesseret i et jord hvepsebo derinde. Men jeg sagde til
schweissføreren at Sepp altså viste tegn på fært der, så vi måtte
hellere følge ham. Det gjorde vi så, og da vi igen nåede hvepseboet
snuste han kort og gik videre – SUPER- det var helt rigtigt.
Derefter klarede
han sporet til næsten UG. Han havde et par afhop – hvor de registrerede
hunde som schweissføreren havde med tog over ganske kort, men det fik de
ikke lov til ret længe af Sepp, så glemte han hans hvalpe attitude og
gik på spor igen. På et tidspunkt hvor schweissføreren mente han var
gået af havde han dog rigtig fat i sporet, gik blot 1-1½ meter ved siden
af.
Summa summarum, Sepp førte os til slut hvor der var 2 kolde Tuborg og en
dåse leverpostej. Han var lidt skuffet der ikke var noget rådyr at
snuse/guffe i. Troede ikke rigtig på at vi ”var færdige”.
Nå men bagefter,
mens vi stod og nød de 2 kolde, blev jeg så spurgt hvor vi havde bestået
3 timers schweissprøven!!!!!
Så måtte jeg jo
fortælle at Sepp aldrig havde været til prøve, han havde aldrig lavet en
åben start, han havde aldrig gået 600 meter, han havde aldrig gået
overnatningsspor og han havde i hvert fald aldrig gået spor med
distraktioner(de 2 andre hunde i hælene).
Ved evalueringen
fik vi en rigtig flot kritik, og mange kom og ville snakke lidt om denne
unge korthår som havde gjort det så godt – Vi har i hvert fald fået blod
på tanden. Materialet er i orden, så er resten vel op til mig.
Jeg blev opfordret
til at starte med at lægge overnatningsspor til ham, og glemme alt om
den 3 timers prøve, den skal blot bestås til foråret ( hm hm, jeg ved
godt det ikke er bare …).
Jeg har min egen
måde at træne på og veksler med forskellige udfordringer, det er alt
sammen noget der kræver træning, så jeg vil ikke sige ”bare” .
Men som sagt, Sepp
er en fantastisk dejlig hund, han er bare så totalt overgearet når vi
træner – nogen gange kan han slet ikke styre det. Jeg glæder mig rigtig
meget til det bliver forår hvor al træning kan begynde for alvor,
lydighed, schweiss, apportering osv. sådan med mere alvor bag, hvor vi
nu kun træner i leg, hans alder taget i betragtning.
|
