|
|
|
|
Tårs februar 2005 Hvad satser vi på i fremtiden, jagthunde eller sportshunde? I Fælles Markprøve Regler (FMR) under § 1 er der skrevet følgende ” formålet med prøverne er at fremme interessen for jagten med den stående hønsehund, at vurdere og fastslå de deltagende hundes jagtlige egenskaber og dressérbarhed til vejledning for avlsarbejdet samt at stimulere interessen for veldresserede jagthunde for derigennem at tilstræbe højnelse af jagtkulturen og jagtens anseelse.” I forlængelse af dette kan man spørge sig selv om vore markprøver og deltagere på disse lever op til denne paragraf. Opdelingen af de deltagende hunde i henholdsvis engelske og kontinentale grupper er vel allerede det første sted vi bør dvale ved og se dybere på. Mange ”englændere” må have svært ved at se hinanden i øjnene og erkende at § 1 virkelig efterleves, hvorfor jeg spørger - er hunden der benyttes på årets hundeprøver også den hund der benyttes på alle efterårets former for jagter på mark, i skov, eng og mose, hvor der selvfølgelig jages både fugle –og hårdvildt ? Nu skal man selvfølgelig passe på med at generalisere og der er måske endda også geografiske forskelle, men jeg tør godt vove den påstand at de engelske hunde bliver benyttet i fåtal på årets jagter i forhold til antal deltagende hunde på årets prøver. Vi ser endda engelske hundeførere der benytter andre racer på jagterne, typisk apporterende ikke stående jagthunde, og imens venter deres ”sportshunde” på de kommende markprøver. Igen med § 1 i mente, er ovenstående så ikke et problem for de engelske hunde set med opdrætterens øjne og for sporten vel også et konkurrenceforvridende element i forhold til årets prøver, jeg tænker her på sportshundens manglende passion i forhold til jagtens uundgåelige fristelser? Hos de kontinentale racer er der i mange år blevet arbejdet ihærdigt både med markprøvearbejdet og efterskuds disciplinerne. Deltager antallet på de landsdækkende Schweissprøver og på Fuldbrugsprøverne vidner om dette. Nu skal man dog ikke gøre de kontinentale rækker rosenrøde, for her oplever man bestemt også markprøvedeltagere der stort set aldrig har trænet andre efterskuds discipliner end dem der kræves i forbindelse med deltagelse på en alm. apporteringsprøve og selvfølgelig, havde jeg nær sagt, trænes der også til vand –og apporteringsprøven, formentligt med den eneste årsag at denne prøve er nødvendig i forhold til deltagelse på Brugsprøve og Vinderklasse! Såfremt et af de grundlæggende formål, jævnfør § 1, med prøverne er at udvælge de avlsdyr der skal satses på og benyttes i avlen, er vi måske også i den situation at vore traditionelle Danmarksmesterskab på sigt skal revideres? Kan vi eksempelvis fortsat tillade os at kåre årets DANMARKSMESTER for stående engelske og kontinentale jagthunde, velvidende at Jægeren, der nødvendigvis ikke er hundesportsmand, tillægger denne titel en meget fornem betydning, uden at vide om mesteren overhovet har evne for sporarbejde, vandpassion og villighed til apportering af eksempelvis ræv? Nej vil vi være med til at sikre den stående jagthunds fremtidige eksistens som en af jægerens foretrukne jagtkammerater kommer vi ikke uden om prøver som Jægerforbundets Udvidet apporteringsprøve og Fuldbrugsprøven. Den først nævnte prøve indeholder en stor del af de apporteringer og dressur elementer som man i forbindelse med praktisk jagt kan og vil bliver udsat for. Reglerne er blevet justeret en smule og prøven fremstår i dag som meget jagtrealistisk, hvorfor et ønske kunne være at alle apporterende hunde der medbringes på jagt, som minimum har gennemgået træningen til prøven og bestået prøven med de 144 point der jævnfør reglerne er nedre krav på pointskalaen. Skal der endelig siges noget om prøven, må det være at apportering af ræv og kanin burde være et krav og ikke som nu hvor man kan bestå denne del af prøven ved blot af vise apportering af 2 kaniner. Baggrunden for min holdning til ovenstående er at jeg er sikker på at hvis chancen til ræv på en af efterårets jagter byder sig, vil hovedparten af jægeren afgive skud og så skal vi vel også have jagthunden der, hvis nødvendigt, kan gøre arbejdet færdigt! Det er vel sammenligneligt med at jægere der går på jagt skal være i besiddelse af gyldigt jagttegn og ofte bliver bedt om at fremvise dette i forbindelse med større fællesjagter, at der på parolerne påpeges at der kun må skydes til ræv såfremt der er deltagere med hund der har papir på deres evne som ræveapportør. En ræveapportering bevist på en af årets ræveslæbs prøver kombineret med ovenstående apporteringsprøve, vil selvfølgelig også være gangbar. Alene det at hunden vil apportere ræv, vil med stor sandsynlighed også betyde at den kan affange råvildt, hvilket den ”effektive” jagthund også skal kunne. Den anden af de omtalte prøver, Fuldbrugsprøven, er uden diskussion toppen af Jagthundeprøve og efterskudsprøve. Stort set alle facetter i forbindelse med jagt med stående hønsehund indgår: Ø Markarbejde Ø Skovarbejde Ø Vandarbejde Prøven der afholdes over to dage sikrer at de deltagende hunde bliver vurderet og bedømt på 19 forskellige målepunkter. Sværhedsgraden på prøven er høj og alene det at adgangskravene for deltagelse er: Ø 1. pr. i åbenklasse markprøve Ø 1. pr. på 3. timer/400 meter Schweissprøve gør at de startende hunde allerede inden prøven har vist deres ejere at de har et vist format. Skemaet viser prøvens enkelte fag og discipliner og som det fremgår nederst i skemaet er der tre af disse discipliner der skal bestås med max. karakter 4, for at man kan opnå 1. præmie, selvfølgelig samtidig betinget af at det samlede pointantal udgør min. 230 point.
De deltagende hunde på prøven er for hovedpartens vedkommende gennemdresseret og hvis alle elementer på prøvedagene går op i en højere enhed er der store pointtal at hente. Lykkes alle disciplinernes krav vil der også blive tildelt præmier. En hund der opnår præmiering på en Fuldbrugsprøve er uden tvivl en rigtig god jagthund og de hunde der ryger til tops på prøven skal uden diskussion betragtes med større respekt en den Danmarksmester der bliver kåret på årets traditionelle Danmarksmesterskab. Vinderen på en fuldbrugsprøve har vundet prøven i kraft af den sikkerhed hund og fører har udvist i de enkelte discipliner, hvor Danmarksmesteren kan vinde mesterskabet på de andre deltageres fejl! Hvordan sikrer vi så at der i fremtiden bliver arbejdet seriøst med prøver der indeholder efterskudsdiciplinerne? Der findes sikkert mange forskellige måde at træne sin hund frem til en af prøverne på. Enkelt personen kan gøre det alene eller det kan evt. sættes i system, så klubber, grupper eller øvrige med samme målsætning går sammen. På det følgende link er der en lille fortælling fra den virkelige verden, der med al sin tydelighed viser hvilken resultater Korthår Klubbens Aktivgruppe for Vendsyssel har skabt ved at sætte træningen i system, faste rammer og sammen arbejde om et fælles mål – Den stående hønsehund skal bevise sine evner til efterskudsarbejde ved deltagelse på Fuldbrugsprøven. Aktivgruppen Vendsyssel´s vision
Med venlig hilsen Kim Henriksen |
|
